Sankt Nikolai Kirke

Sankt Nikolai Kirke i Holbæk er sognekirke i Sankt Nikolai Sogn i Holbæk Kommune.

Kirken er opført 1868-72 i røde munkesten på en sokkel af granit. Kirken er opført i nyromansk stil med et nordvendt tårn, der vender mod Holbæks hovedgade. Kirkens hovedindgang er mod nord gennem tårnet. Kirken er opført på samme sted, hvor Klosterkirken, Sct. Lucius tidligere lå. Mens klosterkirken dog lå med den traditionelle placering med vestvendt tårn, blev den nyopførte kirke vendt, så tårnet vendte mod nord, formentlig for at give en mere attråværdig adgang fra Ahlgade.

Sankt Nikolai Kirke har gennemgået en omfattende istandsættelse i 1930 samt en knap så omfattende i 1967, ligesom der blev tilføjet to sidefløje langs Kirkestræde til i 1970.

Tårnuret er oprindelig fremstillet til den tidligere Klosterkirke, og uret er forsynet med indskriften “Peter Mathiesen, Copenhagen anno 1737”, og uret slår såvel kvarterslag som timeslag.

Teksten herover er fra Wikipedia. Delt under Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 3.0

Adresse: Kirkestræde 2, 4300 Holbæk.
Hjemmeside: www.holbaekkirke.dk

Tekst fra Wikipedia. Delt under Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 3.0

[codepeople-post-map]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

12345